14/08/2011, German Open Juniorer

Junior European Cup Berlin 2011.

En rigtig hård turnering med mellem 40-50 kæmpere pr. Vægtklasse! Vi havde 7 kæmpere på måtten lørdag.
Mathilde Bjørnø -57kg lægger ud mod sidste års vinder fra Rumænien og må se sig slået, og efterfølgende også til en tysker i repecharge.
Anders Hvidkær -60kg, Andreas Krabholm -60kg og Asger Dissing -66kg taber alle deres første kamp og er desværre ikke videre i repecharge.
Andreas Vaaben -66kg kæmper en rigtig god første kamp mod en tysker. God kontrol, god Newaza og en waza ari sikrer Andreas sejren. Anden kamp er mod en Belgier, hvor Andreas fortsætter den gode stil. Kampen går i Golden Score, hvor Andreas igen er toneangivende, desværre slapper han af i et splitsekund i et ellers godt ko uchi gari angreb og bliver modkastet. Ærgeligt, for der var plads til mere! Benjamin Darville -73kg lægger ud med at give os hjertestop! Efter at være foran med to gange yuko og have god styr på tyskeren, lader Benjamin sig 20 sekunder før tid kaste til yuko og lægger sig i holdegreb. Vi er stadig ikke enige om, om det var en del af taktikken, eller bare rigtig dumt, men Benjamin kom heldigvis fri i sidste øjeblik og vandt kampen. Anden kamp mod en Tjekke bliver vundet med osaekomi til ippon efter super Newaza. I 3. kamp møder Benjamin en tysker, som ikke er noget teknisk geni, men med sit greb formår at spolere Benjamins judo, kaste til waza ari og dermed sende Benjamin ud af turneringen.
Thor Nielsen -73kg starter mod en spanier. En god taktisk kamp, hvor spanieren får 2 straffe og Thor er videre. Anden kamp mod en tysker afgører Thor rimelig hurtigt med en armlås. 3. kamp er mod en ungarer. Thor får godt styr på kampen og mokaster til yuko. 20 sekunder før tid ryger Thor i det eneste Ungareren kan, benfejning til waza ari. Rigtig dumt og ærgeligt. I repecharge møder Thor en tysker. Begge kæmper godt, men efter endt Golden Score ender kampen 3-0 hantei til tyskeren.
Søndag var Benjamin Troest -81kg eneste dansker, og han havde først en oversidder og derefter en tysker, som han lægger ud med at kaste til waza ari, derefter går luften af Benjamin, så kampen bliver en tand for spændende, men med den rette vinder. I sin anden kamp møder Benjamin europaranglistens nr. 2 fra Tyskland, og kæmper en rigtig super kamp. Tyskeren havde læst Benjamin godt og får ham modkastet i et angreb, som ellers så ud til at blive ippon til Benjamin. I repechargen møder Benjamin en Polak, som han taber til.
Generelt bar turneringen præg af mange tætte kampe og mange Golden Score. Der er få, som skiller sig ud, og et bredt midterfelt, hvor det er dagsformen, der tæller. Her kan vi sagtens være med. Betina Mantey-Berg smiley

Log ind