23/07/2011, EYOF, Lørdag.

Lørdag den 23. Juli.

Dagen i dag var givet fri om morgenen for at kæmperne kunne tilbringe lidt tid sammen med deres familier, sofies familie ankom i dag og vi fik lige hilst på dem inden de drog afsted igen, denne gang med Sofie i bilen. Alle kæmpere havde fået besked på at være tilbage i OLbyen kl 15.00 da træningen startede kl 16.00. Alle levede op til denne aftale og vi gik samlet ned til træningssalen. I dag havde vi aftalt træning med de nordiske lande(Norge-Finland-Island), så alt i alt var vi vel 10 på måtten i dag og heldigvis uden at skulle tælle mig selv med:). Dog lykkedes det mig ikke helt at få lov til at slippe idag med fysiske udfoldelser, da en af pigerne fra Finland har astma, og derfor kunne hun ikke gennemføre træningen. Men okay.. Jeg kunne lige holde til at træne med 52 Kilos piger og så var det kun vendinger til holdegreb jeg skulle bruges til:).
Island har en kæmper med i -81 kg. Så det passede perfekt til vores Oliver, en god træning for den danske judokæmper. Øvrige kæmpere fra de andre nationer passede perfekt til vores 2 piger, så der var store smil på læberne, da vi drog hjem fra træning.
Alle er ved godt mod og vi glæder os til åbningsceremonien imorgen.
 

Log ind