EJU Litauen Junior Stævne
Europa Cup turnering i Litauen
I denne weekend deltog det danske Juniorlandshold til den første af en række Europa Cup turneringer, der helst skulle resultere i en kvalifikation til EM/VM for kæmperne.
Dag 1.
De fleste af deltagerne skulle kæmpe denne dag, på programmet var:
-63 kg. Nete Dehlendorff
-78 kg. Sidsel Wraa Hansen
-66 kg. Thor Nielsen
-73 kg. Benjamin Troest Kjeldsen
-73 kg. Benjamin Darville
-63 kg. startede ud med at gå som jeg havde forventet, Nete går ind og vinder sikkert den første kamp, får scoret med en flot Uchi-mata undervejs også, hun afslutter kampen med hendes san-ka-ku holdegreb.
Hun taber dog den næste til den senere vinder og ryger i opsamlingsrunden, hvor hun igen vinder den første kamp på san-ka-ku holdegrebet, men først efter en del problemer undervejs.
I bronzekampen går det desværre helt galt og hun taber en kamp, hvor hun til enhver tid ellers ville vinde, men sådan gik det ikke denne gang og hun skal bare op på hesten igen, som man nu siger.
-78 kg. var der 7 deltagere til at starte med, Sidsel havde kamp nummer to i rækken, men på grund af problemer med en af de andre deltagere, som trak sig, betød det, at Sidsel skulle på som den første, Sidsel går hen og taber kampen, men ikke uden at have voldt den anden en del for ikke at sige mange problemer, det var ikke nok og Sidsel måtte se sig besejret på en mindre scoring.
Grundet det lille antal deltagere og en enkelt trækning af deltager, betød det desværre for Sidsel at hun allerede var i bronzekampen, uden at have vundet en kamp, det vil jeg ikke holde imod hende, da hun er ikke skyld i at deltagere trækker sig fra turneringen. Men det betød dog at målet var klart og at det var en medalje.
Sidsel kæmper rigtig flot og er ved flere lejligheder tæt på at få scoret på den anden, men uden at det rigtig lykkedes, hun ender med at indkassere to shidoer. Og taber bronzen på dette resultat, lidt kedelig afslutning for hende ved dette stævne.
-66 kg. stævnets største vægtklasse med i alt 30 deltagere, thor er oversidder i den første kamp, p.g.a. Hans seedning som nummer 4 til denne EC turnering.
Han starter ud med at vinde en flot første kamp, med blandt andet uchi-mata.
Og på grund af, at han sad over i første runde, betød hans nederlag i den næste kamp ikke andet end, at han kom i opsamlingsrunden. Det skal lige siges, at Thor kæmpede et brag af en kamp, hvor han efter at være modkastet til wasarai, kom igen og benyttede sig af uchi-mata, fik presset den anden så meget, at der ligeså godt kunne været faldet en tredje shido i de sidste sekunder, men på under et minut fik han alligevel presset den anden så meget, at der blev uddelt to shido'er - det ser man altså ikke hver dag
Hans tredje kamp, kommer han bagud igen på grund af modkast ved et uchi-mata forsøg, han får presset den anden rigtig meget og kan med lethed afslutte kampen med en flot ippon i yoku-tomo-nage.
I kampe om at få lov til at kæmpe om bronze, møder han en portugiser, der står godt til ham, kampen ryger frem og tilbage flere gange og de ender da også i golden score, hvor Thor først indkasser en shido for passivitet og dernæst dømmer dommerne en meget tvivlsom yoku, ikke at det skal være ne undskyldning, da jeg ikke er utilfreds med hans præsentation ved dette stævne.
-73 kg. Benjamin Troest glemte desværre at tage vindergien med til Litauen, han virkede super klar inden kampen, men det var som om at luften gik lidt ud ved kampstart, jeg ved og det gør benjamin også, at der er meget mere i ham end det han viste herovre, så det er hjem til træningslokalet igen og så er jeg sikker på at han kommer stærkt igen.
Benjamin Darville kæmpede flot og viste god kampånd, hans første modstander, ja jeg tror stadig han går rundt og tænker på hvad der lige ramte ham der.
Men god var Benjamin.
Han fulgte de flotte takter op med endnu en sejr, dog ikke ligeså flot, men alligevel en sejr, og en vigtig en af slagsen for Benjamin måtte ud og hente resurser han ikke engang selv var klar over, at han havde.
Næste kamp var lidt mere sløv for ham, det var som om, at han godt var klar over, at det var for stor en mundfuld, i denne kamp taber Benjamin til den senere vinder.
Benjamin rejser sig en smule og får kæmpet sig igennem men må desværre se sig besejret og ender denne turnering som nummer 9.
Dag 2.
Her på anden dagen havde vi kæmpere i kun en vægtklasse:
-81 kg. Andreas Reenberg
-81 kg. Emil Sinkjær
Vi starter med Andreas, for desværre for ham, blev det en kort fornøjelse, da han måtte se sig besejret i den første kamp og den lille hviderusser gik ikke videre til semifinalen. Andreas nåede heller ikke lige at vise, hvad han kunne i den kamp, så det var meget ærgerligt for ham.
Emil Sinkjær havde valgt at tage en vindergi med, for det tog længere tid for modstanderen at sætte tøjet efter kampen end det tog Emil at kaste ham til ippon. Sumi-gashi here we come.
Næste kamp skulle der dog arbejdes lidt mere, men heller ikke i denne kamp var jeg i tvivl om, at han nok skulle køre den hjem, hvilket han naturligvis gjorde på flotteste vis med endnu en ippon, denne gang på et holdegreb.
Kamp 3 var igen en hård kamp mod en modstander fra Letland, men Emil får tilkæmpet sig en wasasari på drop seio og derefter kaster han igen i sumi-gashi til endnu en wasasari, flot kæmpet af Emil og nu stod han i en semifinale til et Europa Cup stævne.
Semifinalen var mod en kroat, der havde samme stil som Emil og det så længe ud til at kampen ville falde ud til Emils fordel. Men men sådan skulle det ikke gå og efter en rigtig flot kamp af Emil, måtte vi nøjes med en bronzefinale kamp.
Emil skal møde den hviderusser, der gjorde det af med vores egen Andreas, så der var flere end Emil, der gerne ville have en revanche. Til vores store skuffelse ville tingene ikke som vi ville, selv efter en uchi-mata til ippon fra Emils side var ikke nok til at vinde kampen, den blev nemlig annulleret af stævnets højst tvivlsomme hovedchefdommer.
Emil viste i denne kamp at han være med i toppen og jeg ser gerne han fortsætter den gode udvikling han har haft det sidste år.
Alt i alt et godt stævne for de danske kæmpere der blev udfordret på mange leder og kanter, jeg er ganske tilfreds med den generelle holdning hos kæmperne og jeg vil mene at vi i den komne tid vil se flere resultater fra netop denne gruppe.
Venligst
Kim Christiansen
Juniorlandstræner for Danmark




